+45 2629 3524 info@dinvikar.dk
Select Page

Konstruktionsingeniør | Rambøll

Konstruktionsingeniør til projektledelse af renoveringsopgaver

Kom og bring din faglige indsigt i spil, når du sammen med en dynamisk gruppe af teknikere i en global virksomhed bidrager til innovative løsninger af høj kvalitet.

Rambøll – Inviting bright minds

Vi arbejder for at skabe en bæredygtig fremtid, og vi gør os umage for at sætte standarden for vores branche med inspirerende projekter og innovative løsninger.

Hos os bliver du en del af en global virksomhed, der har haft succes siden 1945. Sammen går vi forrest og sætter positive aftryk på samfund, virksomheder og mennesker over hele verden.

STAR – Den gode jobsamtale =>

Afdelingen for Renovering og bygningsfysik

Som vores nye kollega bliver du en del af et hold bestående af 35 engagerede kollegaer, fordelt på 14 bygningskonstruktører, 1 el-installatør, 1 VVS-installatør og 19 ingeniører.

Du vil altså få en unik mulighed for at arbejde tæt sammen med andre fagligheder end din egen.

I afdelingen holder vi ligeledes faglige temadage, der er med til at sikre højt vidensniveau for alle medarbejdere. Der er et godt sammenhold i afdelingen, og vi afholder jævnligt sociale arrangementer, herunder en teknisk ekskursion hvert andet år, som typisk bringer os uden for landets grænser.

Stillingen og din hverdag hos Rambøll

Som konstruktionsingeniør og projektleder vil dit hovedfokus være på forundersøgelser, projektering, rådgivning, tilsyn og kvalitetssikring af forskellige renoveringsprojekter, hos både private og offentlige kunder. Du vil få ansvar for at løse selvstændige opgaver, og du vil som rådgiver have ansvaret for Rambølls relationer til kunden.

  • Projektledelse/projektering af renoverings- og nedrivningsprojekter
  • Statiske beregninger
  • Tilstandsvurderinger og D&V-planer
  • Diverse bygningsundersøgelser

En typisk arbejdsuge vil omfatte en stor variation af arbejdsopgaver og projekter. Du vil typisk være væk fra kontoret 20-25% af din arbejdstid, da du vil arbejde på projekter på hele Sjælland samt Lolland og Falster.

Du vil samtidig indgå i et fagligt team af teknikere, hvor sparring og faglig udvikling er nogle af nøgleordene.

Konstant udvikling hos Rambøll

Fra din første dag i Rambøll støtter vi din personlige og professionelle udvikling. Afhængig af din faglige profil og interesse, vil der også være mulighed for at beskæftige sig med bygningsfysik, materialeteknologi og miljøskadelige stoffer.

Vores forventninger til dig

Du er uddannet bygningsingeniør med speciale i konstruktion, og med +5 års erfaring som konstruktionsingeniør – gerne i rollen som rådgivende ingeniør.

Det vil ligeledes blive vægtet positivt hvis du har en håndværksmæssig baggrund og potentiel erfaring fra renoveringsbranchen.

Som person er du:

  • engageret og har forståelse for de skiftende roller som rådgiver i forskellige projektsammenhænge
  • god til at begå dig i samspillet mellem de forskellige faglige grænseflader, vi har på vores projekter
  • aktiv til at udvikle dine kolleger, ligesom du også selv opsøger ny viden og arbejder struktureret.

Rekrutteringsprocessen – EXACTsearch

EXACTsearch varetager rekrutteringsprocessen. Har du nogle indledende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Headhunter Gazmend Salihi på +45 2629 3524 hverdage mellem kl. 8.00 – 20.00. Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt.